Vi er i det sydøstlige område af Axaquia, ca. 60 km øst for Malaga. Overalt oplever vi hvordan romerne og senere maurerne har præget både dyrkningen af jorden og indrettet deres byer og huse, som er kendt som ’Hvide landsbyer’. Axaquia, et særpræget område Det særprægede ved dette område er et landskab præget af mange mindre bjergkæder og frugtbare dale samt mange velbevarede små bjerglandsbyer, hvor tiden næsten står stille. Landskabet består af lave bjergkæder der typisk går i retningen nord-syd med frodige dale imellem bjergkæderne. Ind imellem bjergkæderne ligger en perlerække af små hvide landsbyer, som i usædvanlig grad stadig er præget af romerne og især maurernes byggestil. Axaquia – på arabisk ’øst for Malaga’ Vi vandrer og udforsker området AXAQUIA. Navnet er arabisk og betyder ’Øst for’, i denne forbindelse betyder det øst for Malaga. Vi er i det sydøstlige område af Axaquia, hvor vi overalt oplever hvordan romerne og senere maurerne har præget både dyrkningen af jorden og indrettet deres byer og huse, som er kendt som ’Hvide landsbyer’. Nogle af de bedst kendte landsbyer er Frigiliana, Torrox og Competa. Op igennem tiderne har området lidt inde i landet stort set været uberørt af forandringerne i byerne langs kysten. Én af årsagerne til de velbevarede bjerglandsbyer i dette område er, at der først i midten af 1950’erne blev anlagt asfalterede veje. Indtil da, foregik trafikken mellem landsbyerne og kysten til fods eller med æsel på ældgamle ’handelsveje’ der oftest bestod af smalle stier af jord og klipper. Som noget helt særligt for området opdager vi, at der er en række små landsbyer som er præget af en byggestil der er en blanding af den karakteristiske gotiske byggestil med de høje spidse vinduer og den arabiske byggestil med de runde buer og mange udsmykninger på murene. Granada og omegn var det sidste område der blev generobret af katolikkerne i årene omkring 1570