Kanocentret Kröken er en typisk gammel smålandsk gård med udhuse, som blev bygget omkring 1800. Kröken et af de ældste huse i landsbyen Emhult. Gården ligger cirka syv kilometer fra Kvillsfors og 25 minutter fra Vetlanda. Gården er nu omdannet og indrettett til pensionat for mennesker, der holder meget af at bo og færdes i naturen I den gamle maleriske hovedbygning er der køkken og spisestue. Udhusene omfatter et renoveret og moderne gæstehus i to etager, der består af fire afdelinger med egen indgang. Hver afdeling indeholder i stueetagen et dobbeltværelse og fælles toilet samt et værelse med plads til tre personer ovenpå. Soveværelset i stueetagen har en dobbeltseng, der kan deles. Værelset ovenpå er stort med tre enkeltsenge På gården er der en ny sanitetsbygning i to afdelinger med toiletter, brusere og brændefyret sauna, en afdeling for kvinder og en for mænd. I haven er der også et spabad med varmt vand, hvor du kan nyde udsigten ud over landskabet og slappe af. Pensionatet ligger i smukke omgivelser hvor målet er, at gæsterne kan tilbringe tid sammen og nyde naturen samt de aktiviteter, der tilbydes. Derfor er der ikke TV på værelserne. Der er dog gratis internet via fiber.
